IA COCKTAILS er B Corp certificeret
At være B Corp betyder, at vi lever op til nogle af verdens mest ambitiøse standarder for bæredygtighed, ansvarlighed og gennemsigtighed.
For os har det altid været naturligt at tænke bæredygtighed ind i vores arbejde – fra cirkulær emballage, lokale råvarer og genanvendelige glas til ordentlige arbejdsforhold og et stærkt fællesskab blandt vores bartendere.
B Corp-certificeringen er et bevis på, at vi gør det, vi siger, og at vi hele tiden stræber efter at blive bedre.
Et lokalt funderet bæredygtighedsfokus
Som en del af vores bæredygtighedsstrategi har vi særligt fokus på at minimere vores CO₂-aftryk. Det gør vi blandt andet ved at anvende danske spiritusser og sirupper i vores cocktails, hvilket reducerer transportbehov og støtter op om lokale producenter. Vi anvender cirkulær emballage i form af eco TOTES, der genbruger glasbeholdere op til 150 gange og dermed reducerer CO₂-aftrykket med 60-90% i forhold til alternativerne.*
Samarbejde og ansvar i nærområdet
Vi er stolte af at være dybt forankret i vores lokalområde. Over 50 % af vores indkøb foretages lokalt – primært hos uafhængigt ejede virksomheder. Mere end 75% af vores kunder er virksomheder og privatpersoner i nærområdet. Vi samarbejder tæt med lokale leverandører og partnere, og hele vores team består af medarbejdere, som selv bor i lokalområdet. Det skaber en stærk, gensidig værdi og bidrager til lokal økonomisk udvikling.
Vores vej frem
B Corp-certificeringen er ikke et mål i sig selv, men en del af vores løbende arbejde med at drive en ansvarlig og gennemsigtig virksomhed. Vi glæder os til at dele mere med jer undervejs i processen og invitere jer med på rejsen mod en mere bæredygtig fremtid – både globalt og lokalt.
* CO₂ aftrykket er baseret på eco SPIRITS’ impact calculator 21, der er lavet i samarbejde med Circul’R.
Mød vores lokale leverandører
Vi tror på, at god smag og bæredygtighed går hånd i hånd – derfor samarbejder vi med lokale leverandører, der deler vores værdier.
Local Spirits er en dansk B2B-distributør, der samler de bedste produkter fra små, danske mikroproducenter af spiritus og drikkevarer. Med fokus på økologi, lokal produktion og klimavenlig emballage gør de det nemt for os at vælge ansvarlige løsninger uden at gå på kompromis med kvaliteten. Local Spirits repræsenterer over 20 danske producenter og tilbyder alt fra gin og rom til alkoholfri alternativer – og det meste i genbrugelige eller cirkulære emballageformer.
Bite udvikler økologiske sirupper med rene ingredienser og masser af smag. Deres produkter er plantebaserede, produceret i Danmark og helt fri for kunstige tilsætningsstoffer – præcis som vi foretrækker det.
Bartisan leverer vores barmoduler. Et ungt dansk firma, der satser på kvalitet og holdbarhed.
Sammen skaber vi cocktails med omtanke for både smag og miljø.